Softball

Softballspillere

Softball er et amerikansk boldspil i familie med rundbold. Softball spilles med et bat (oftest aluminium eller composite) og en hård læderbold med en kerne af kork og gummi eller PU (polueruthane). Softball har flere variationer bl.a. fastpitch og slowpitch. Denne artikel handler om fastpitch softball.

En kamp forløber ved, at de to hold skiftes om at være "inde" og "ude". Indeholdet sender en spiller frem, der skal forsøge at slå til den bold, som en af udeholdets spillere kaster. Hvis det lykkes en spiller at ramme bolden med battet, skal hun løbe rundt mellem fire baser på banen. Hvis hun kommer sikkert til den fjerde base, scorer hun et point (run). Udeholdet forsøger at få indeholdets løbere slået ud, før de når at score.

Sporten er udbredt i hele verden men mest i Nordamerika.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search